Performances på Corner 2018

Christian Schmidt-Rasmussen viser 
torsdag den 18. januar kl. 17: Den sejrende Ikaros. 

Bare for på forhånd at rydde al tvivl af vejen: Ikaros er både dig og mig og de vandrende og de andre. Det er der ingen tvivl om. Men historien om hvordan han sejrer er mindre lige til og hvordan sådan en sejr ser ud er heller ikke lige sådan at beskrive. Men jeg vil prøve. Der er en række stemmer der taler. De er ikke helt nemme at skelne fra hinanden: der er dem der vandrede på E45 i 2015 på vej mod Sverige, der er Ikaros, der er flertallet som ikke længere er tavst, der er flyveforbuddet over E45, der er den besejrede sol, der er Ubik, Den Allestedsnærværende, som egentlig er min hund Plet, og selvfølgelig landegrænserne, dem skal vi også høre hvad føler, og faktisk et par stykker til som bliver introduceret undervejs. På den måde minder stemmerne om mit liv. Jeg har helt oprigtig svært ved at overskue hvem der taler, når jeg selv åbner munden. Jeg har altid en fornemmelse af at der stikker små dyr ud af min mund som råber i en vild forvirring. Jeg har, som sagt, for overskuelighedens skyld, givet dem forskellige navne, selv om de burde hedde det samme alle sammen. For er det ikke sådan at vi alle sammen er fuldstændig ens og fuldstændig forskellige? Vrøvler jeg allerede? Hvis ja, er forestillingen vel allerede i gang.


Christian Schmidt-Rasmussen 2017 

Mia Nelle Drøschler

Mia Nelle Drøschlers performance "Catchy Dreams"
vil under udstillingen blive vist som del af maleri installation på følgende tidspunkter:

Fredag den 12. januar kl. 15.00
Lørdag den 13. januar kl. 15.00
Søndag den 14. januar kl. 15.00

Lørdag den 20. januar kl. 14.00
Lørdag den 27. januar kl. 14.00
Lørdag den 3. februar kl. 14.00
Lørdag den 10. februar kl. 14.00

Forestillingen varer ca. 20 minutter.
Læs mere om Mia Nelle Drøschlers installation i Norske Huset her.