#85c0a8

Corner er Danmark næststørste kunstnersammenslutning.  Medlemmerne er aktive på kunstscenen  - i Danmark og i udlandet.

Gæstekunstnere på Corner 2019

Nedenfor uddrag af katalogintroduktion til gæstekunstnere.

Velkommen til Diana Velasco (f.1974) er en dansk-spansk kunstfotograf, der bor i København. Hun arbejder inden for områderne identitet og erindring og har baggrund i antropologien. Hendes fotointeresse blev vakt under et studieophold i USA og siden hendes debut på Charlottenborgs forårsudstilling har hun udstillet talrige steder i Danmark og udlandet.

Diana arbejder udelukkende med naturligt lys til at indfange hverdagssituationer, hvor et gennemgående komponent ofte er spejle eller glas og temaet er indre som ydre landskaber. Glasset skaber diffust lys, pespektiver og skaber en forskydning i tid og rum. Samtidig er glasset og spejlet en arketypisk identitetsreference og er kunsthistorisk brugt som fikspunkt. I min praksis er jeg også optaget af den komplekse virkemåde i forhold til tid og erindring – hvordan vores egen erindring også er præget af kontekst og det lys vi står i – og hvordan det indfanger det abstrakte øjeblik – NUET – som et flygtigt øjeblik i hverdagen fastholdt i tid og sted af fotografiet. Alba S. Enstr�

Diana Velasco CV:

​EDUCATION
2014   On Photography (semester, University of Copenhagen
2000   Roskilde University, Communications
1997   University of Washington, Photography & Visual Anthropology
1996   University of Copenhagen, Anthropology

 

 

VELKOMMEN TIL JESPER AABILLE

 I Zoologisk Have dannes der naturligt nok vandpytter når det regner. I 2001 Kunne man krydse vandpytterne over 9 små broer. Broerne tilbød et visuelt nyt landskab, en forskydning af størrelsesforhold. Vandpytten som sø, eller beskueren som kæmpe. Broerne kunne betragtes som skulptur eller som brugsgenstand der tilbød, en at komme tørskoet over. Som den galante kliche fra gamle amerikanske film, hvor manden ligger sin jakke i vandpytten, så kvinden kan passere i sine høje hæle. Jeg har altid tænkt om det nogensinde har fundet sted i den virkelige verden. Det har broerne.

Jesper Aabille er kunstneren bag broerne. Da vandpytter er en dynamisk størrelse, der bliver større og mindre alt efter regn og sol, var Aabille i Zoo på mange regnvejrsdage. Han kortlagde vandets veje og placerede broerne på steder, hvor der i tilfælde af regn ville indfinde sig vandpytter. Aabille er altid tilstede i sit værk, ofte helt konkret, som facilitator, observant og støtte til sit værk men også mere traditionelt som hånden der skaber computertegninger og omsætter dem til håndmalede plancher.

Aabilles værker opfordrer os til at bremse op, måske gå et par skridt tilbage og se værdien i de små hverdagsaktiviteter og de sociale processer omkring dem. Det kan være ved at introducere en løsning på et konkret hverdagsproblem, ved at rammesætte en ny social situation eller ved at genopfinde poesien i dagligdagens vaner og gemte traditioner. Oftest er det alle ting på én gang.

Aabilles praksis kredser ofte om mad. Som f.eks. Den Illustrerede Smørrebrøds Encyklopædi, hvor Aabille samler og systematiserer det danske klassiske smørrebrød som akvareller. Eller Lets Make Pizza, hvor olietønder er bygget om til pizzaovne og byen bliver inviteret til at bage pizza med deres medbragte toppings. Men det er ikke maden i sig selv, der interesserer ham. Maden fungerer for ham som en slags rekvisit og måltidet som ramme for en humoristisk og ironisk iscenesættelse af de kulturelle ritualer, der knytter sig til vores madkultur. Der er uendelig mange fortællinger indgroet i mad som fænomen, og det er dem Aabille undersøger og får til at mødes i dialog med publikum.

En af den slags projekter har Mynte som omdrejningspunkt. Aabille skriver selv om en udstilling på Esbjerg Kunstmuseum: ” En mynte-opfinders univers bestående af mynteteborde, myntepotter, skitser, fotos og ikke mindst mynte. Fortællingen om et aktivitetsforløb med besættelsen af at dyrke mynte; fra samtale-objekt til en mynte-producerende koncern, fortællingen om fiaskoerne på vejen mod succes.”

Fiaskoerne er ikke det man snakker mest om, men kunstnere evaluerer selvfølgelig på deres værker og udstillinger. Det er ikke alt der sidder lige i skabet, men når værket er færdigt er det jo autonomt og lever videre på trods af hvad kunstneren ellers har af nye ideer og erfaringer.

I Aabilles værker kan sådan en evaluering være iboende i værket. Værket møder virkeligheden, ændrer sig i mødet og efterfølgene kan man læse denne beskrivelse på Aabilles hjemmeside:

”Ved den ellers meget lovende morgenservering af myntete (6.30-11.00) i Frederiksberg Slotshave valgte ikke én at sætte sig ved bordene. Folk tog i stedet mynteteen med. De skulle sandsynligvis på arbejde og så regnede det også.

Ved serveringen på havens legeplads var den åbenlyse målgruppe forældrene. De havde netop den tid, som morgengæsterne ikke havde, solen skinnede. Forældrene ville gerne have en kop myntete, men valgte at nyde den på parkens bænke og ikke ved bordene, som ellers var designet til formålet.”

Mennesker er som vandpytter, dynamiske.

Det er en stor glæde at kunne byde Jesper Aabille velkommen som gæst på Corner! En kunstner der blander sig med sit værk og tager imod den nysgerrige med stor generøsitet.  Claus Handgaard

Jesper Aabille CV:

(b. 1977 Aarhus, lives and works in Copenhagen
I see myself as a an artist who work with variety of strategies: the social and urbane interventions to sculptures as well as drawings and textoriented pieces. The common thread within these practices is the focus on social life, whether it is solutions to everyday problems by making bridges to avoid stepping in a puddle or illustrating a diagram of the practical acts in applecake making.
Education / Residencies: Aarhus School of Art 1998-1999 1999-2006
The Royal. Danish Academy of Fine Arts, Copenhagen (DK) 2005
Assistant to Ilya & Emilia Kabakov, New York (US) 2010 In Residency at Sair (Sølyst Artist in Redency), Jyderup (DK)

 

 

Velkommen til Ivan Andersen

Da jeg besøgte Ivan i hans værksted i begyndelsen af september af september, var han ved  at lægge grunden til et stort maleri med arbejdstitlen "Krat", som han havde tænkt skulle vises på Corner. Udgangspunktet var et fotografi , som han viste mig på skærmen, hvor man ser ind i et virvar af grene. Han havde forstørret billedet op for at et finde et mønster i kaosset, og var kommet frem til at forenkle og ordne det i firkantede felter alt efter hvilke farver, der var dominerende i de forskellige områder. Denne inddeling var derefter blevet overført til det det grove "naturfarvede" lærred, og på de fleste af disse felter blev der nu  limet  omhyggeligt udskåret tekstilstof, hvis farve passede til det pågældende  felt. Dette skulle danne grund for- og gå i samspil med- den senere opmaling af motivet. Ivan planlægger omhyggeligt maleprocessen og er meget optaget af at skabe skønhed og kompleksitet gennem maleriets taktile udtryk. Han opfatter sig selv som formel "abstrakt"   maler, selv om der tages udgangspunkt i noget figurativt.                                                              

I sine nye værker har Ivan Andersen fuldkommen vasket tavlen ren for de voldsomme og dramatiske motivmæssige sammenstød, som han før i tiden har benyttet sig så flittig af på en både virtuos og overraskende måde. Nu er billedernes motiver tilsyneladene mere enkle, overskuelige og ikke så sammensatte som tidligere. Det sammensatte ligger nu mere i dybden,blandt andet som beskrevet, gennem grundering og forskellige former for malingspålægning. Det store maleri "Confetti", er malet med akryl, olie og spray på sammensyet møbelstof.  Et pixeleret negativ af et foto af en overfyldt strand er forlægget for maleriet, hvori menneskemængden ender med at gå i opløsning og blive til mønstre og danne en form for digital Pointialisme. Stemningen i billedet er nærmest en total nedsmeltning.

Den samme stemning er der over "Punisher". Man aner en udsigt over træer og vand. Den digitale opløsning er endnu mere udtalt end i "Confetti", og de figurationer, der dannes lever i endnu højere grad deres eget liv; dog fastholdes motivet som samlende faktor. Faveholdningen minder de fotos, der er optaget med termofølsomme kameraer.

I forhold til "Confetti" og"Punisher" virker "Forglemmigej meget stilfærdig både hvad angår motiv og malemåde - og i et helt andet stemningsleje. Hvis man tænker på titlen, er der flere steder, man kan observere små diskrete udfald i motivet- steder hvor det forsvinder eller eller begynder at gå i forbindelse med det røde grid, som er indlejret i lærredet. Billedet udstråler ømhed og melankoli.  Mogens Nørgaard

 

Ivan Andersen CV
(f. 1968 i Tåstrup) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København, 1999-2005. Han bor og arbejder i København.

Udmærkelser 
2005 Modtog det lille legat fra Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat
2005 Modtog Niels Wessel Bagges Kunstfonds Hæderslegat
2009 Modtog Aage og Yelva Nimbs hæderslegat
2010 Modtog det 3 årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond