Mindeord for Edith Isaac-Rose

Edith Isaac Rose

Edith Isaac Rose (1929 – 2018)

Edith Isaac Rose havde et langt og smukt liv med kunsten. Det er en sorg, at Corner har mistet et medlem, der havde et liv med kunsten, der var fuld af udfordringer og forandringer. I de tidlige år beskæftigede hun sig meget med farver og tekstiler i sine kunstneriske udfoldelser. Der var vel tale om en abstrakt enkel poesi, holdt i enkle flader der mødtes. Jeg var så heldig at besøge hende lige op til hun fyldte 80. Det blev fejret med en udstilling – retrospektiv, og en fest for venner og familie. Ved den lejlighed stiftede jeg bekendtskab med eksempler fra det meste af hendes produktion. En produktion der i begyndelsen beskæftiger sig med ”det skønne – det poetiske”.  Omkring 1980 skifter hun kunstsyn – til fordel for et mere fortællende og figurativt billedsprog. Et billedsprog der er i dialog med historiens store fortællinger og daglige aktuelle begivenheder. ”The Daily Rage” kaldte hun en ”on-going”  og fortsat fortælling om om vores daglige vilkår. En slags uddrivelse af paradis. Især mænd i jakkesæt og soldater står for skud. Nogle gange forklædt som de rovdyr, de også kan være, med al den økonomiske og politiske magt de repræsenterer.

I de senere år voldte knæproblemer en del besvær. Hun kunne ikke stå og male i ret lang tid ad gangen.  I stedet kastede Edith Isaac Rose sig over en gammel syssel med at brodere billederne, hun ønskede at fortælle. Hun lagde ikke skjul på, at hun var GAY – og tilhørte demokraterne.

Krigene USA deltog i var ikke hendes kop te, og fortællingerne fra krigen var de senere år inspiration til at skabe billeder, hvis budskab vel bedst kan tolkes – ”Hey, Det her kan vi da gøre bedre”.

Trods den høje alder blev hun så absolut et frisk pust i den stadige forandring Corner er i. Hun bidrog med væsentlige værker på en række Cornerudstillinger. Hun var glad for at deltage og biddrage til udstillingen og nød også deltage i Corners ”ekspedition” i Kina i efteråret 2011.

For Corner, Lars Ravn, januar 2018