Udstillinger:
20/4 - 1/6: Bente Hansen m.fl. udstiller i Puls Contemporary Ceramics, Bruxelles, Belgien
4/5 - 26/5: Kirsten Klein m.fl. udstiller i Det Gamle Borgerhus, Kolding
4/5 - 23/6: Jens Bohr m.fl. udstiller på Sophienholm, Lyngby



24-04-12
Lars Ravns tale ved åbning af Seeing Landscape

Dear honoured guest from China – dear honoured friends of Sophienholm and dear honoured guest with connections to the art association Corner. It is a very big privilige to have the Chinese Ambassador his excellence Li Ruiyu here today to perform the actual opening of this exhibition ” Seeing Landscape.

I will only make an introduktion to the exhibition fore the Danish audience and therefore I will continue in Danish.

Baggrundende for denne udstilling er mange – mindst lige så mange som der er deltagere i udstillingen. Alle har hver deres grund. Men der er også nogle der opleves - blandt os kunstnere, som noget fælles – det var i hvert fald et af ønskerne - at undersøge hvilket fællesskab der fandtes.

Og inden jeg går i dybden med det, har jeg lyst til at fortælle en lille historie fra min egen barndom. Mine forældre havde købt et stort hus, og med kun en indtægt var der ikke plads til meget andet luksus på budgettet. Nysgerrighed og udlængsel besad de begge så deres ordsprog var (muligvis hjemmelavet til formålet) – når vi ikke kan komme ud i verden, så lad den komme til os. Så mine forældre hjalp altid Hitch-hikere med et lift, og lod de dem ofte overnatte, så allerede inden jeg blev teenager, var min nysgerrighed for det store udland og gæstfrihed en del af min naturlige kulturelle baggrund.

”Seeing Landscape” er blevet til i tre dele. En udstilling af dansk kunst i Kina der primært skildrede kinesiske landskaber. En stor fællesudstilling på Silkeborg Bad - og nu slutter projektet så her på Sophienholm.

På den nærværende udstilling ser I fortrinsvis værker af kinesiske kunstneres anstrengelser i mødet med den danske natur og kultur. De Kinesere der besøgte os, og som udstiller her i dag, og som opholdt sig i Danmark - især på Silkeborg Bad - i ca. 14 dage, kendte ikke alle hinanden, og mange af dem havde ikke været i Europa før, så der var mange læreprocesser i gang sidste sommer.

Derudover har de fleste sendt atelierværker fra Kina som supplement, så vi derved udvider vort syn på kinesisk kunst.

Vi kan se på udstillingen hvordan nogle finder deres eget udtryk i den danske natur, og andre bliver meget inspireret af Danmark og det kunst syn der hersker her. En noget lignende proces skete for os danskere der rejste til Kina, bare den anden vej rundt.

Dette kinesisk/danske dialog projekt har været til stor inspiration for alle deltagere. Der er et forhold der går igen hos næsten samtlige kunstnere – nemlig det for kunsten i mange generationer (flest i Kina) interessante tema Natur/Kultur. Et motiv der skildre dette er den store Duklasgran på plænen i Silkeborg - en fremmed kæmpe i Danmark – en kultur repræsentant. Der er skovens spejling i søen der bliver baggrund for spejlinger af sindsstemninger med kulturelle henvisninger. Et af de mest yndede motiver i Silkeborg var vandet i kilden der tæmmes - til det fælles bedste – og ikke som f. Eks. Tidligere tiders skik med den ensomme enevælds konge eller kejser, der ude i den stormfulde natur betvinger sig hestens kræfter. Vi erindre måske billedet af vores egen Christian D 4. Eller Kejser Napoleon for vort indre øje.  Nej – nutidens kunst – hvad enten den er dansk eller kinesisk, har et bredere socialt og fælles perspektiv.

Man kan på udstillingen også se hvordan nogle af dem starter ud forsigtigt efter den lange rejse og anbragt i fremmede omgivelser, og sidenhen lader sig forføre – dels af den fælles oplevelse af tryghed, dels af det bombardement af Danske oplevelser de møder: I København bliver det bl.a. til besøg på Glyptoteket – Det klassiske Europa - Akademiet og billedhuggergården. Her på Sophienholm blev der serveret middag – siden Erimitagen og her var det Pontus datter og veninde der sad til hest i den milde sommer aften.

Der blev tid til besøg i ”Den gamle by” i Århus (hvor jeg til min rædsel konstaterede at mine egen teenageår  - 70erne - nu også er under rekonstruktion!)- Aros og ”Sculpture by the Sea” gik heller ikke deres næse forbi.

En masse Corner kunstnere og venner var også på besøgslisten. Kirsten Klein på mors – Claus Ørntoft og hans Royale løver – Else Marie Bukdahl og det dejlige Vesterhav (der også fik kinesiske badegæster) i Tværsted. Willumsens museum på Odden og Jorn i Silkeborg blev også besøgt. På den måde fik vores kinesiske venner et stort og varieret billede på det danske – og landskabet. Alt sammen afsluttet med en tur i Hjejlen på Gudenåen hvor flere danske kollegaer deltog.

Og nu skal jeg til noget svært: rén zhě lè shan – zhì zhě lè shuǐ  : et for søg på at udtale 8 tegn der i første omgang for over tre år siden, var udgangspunktet og inspiration for denne udstilling. Oversættes de 8 tegn - der siges at være formuleret første gang af Kong Futzi – kommer vi ud i noget der på dansk vil lyde som følger – De kloge nyder bjergene – De vise nyder vandet. Og med den kritiske indstilling vi Danskere naturligt har for enhver påstand, begynder vi f.eks. at diskutere hvad er forskellen på klog og vis? Kineserne oplever de 8 tegn som noget der er (næsten) lige så selvfølgeligt og genkendeligt som et trafik skilt! En sidste lille krølle er den, at de to sidste tegn shan – shuǐ  også er de tegn man bruger til at sige Landskabsbillede!

者乐山    智者

I Kina var det kun Corner kunstnere der udstillede – På Silkeborg Bad blev det en ligevægtig dialogudstilling.  Her på Sophienholm - er vi Corner kunstnere der lavede noget i Kina - blevet inviteret til at vise noget på Mezzaninen, og det har vi takket ja til. Så på denne udstilling er der også en lille dialogkrølle!

Sluttelig er der en del mennesker jeg i dag ønsker til at takke. Alle nogle der har bakket op om dette projekt. Først og fremmest Tong Wang. Men også Morten Skovmand, de holdt stædigt fast i at projektet kunne lade sig gøre. Pontus Kjerrman der har udført et fantastisk stykke arbejde i forbindelse med katalogerne og kontakten til Kina i almindelighed. Resten af Corner skal også takkes, og naturligvis de deltagende kunstnere. Else Marie Bukdahl for entusiastisk, moralsk og praktisk opbakning af enhver art i forbindelse med dette dialogprojekt.

Silkeborg Bad med Iben From i spidsen af en flok kompetente medarbejdere – lønnede som frivillige. Kunststyrelsen, der gav et beskedent økonomisk tilskud til kinesernes ophold i Danmark. Sophienholm med hele dets personale og Lyngby Kommune skal også takkes. Samarbejdet har i vores øjne været eksemplarisk. Skulle lignende muligheder opstå i fremtiden deltager vi gerne.

Sidst, men ikke mindst skal Lanlan takkes for et enormt stykke praktisk arbejde. Opvask – Kinesisk papirarbejde – Pakning af billeder – tilrettelæggelse af kataloger - afskibning af kunst osv. osv.

Og så vil jeg takke for det stor fremmøde og ønske alle en god fornøjelse med udstillingen.

And I have to thank a lot of Chinese people fore there frindly and kind hospitality, when Corner artist visited China last autum.

Now I will give the word to the Chinese ambassador his excelence Li Ruiyu.

 

Corner
  Søg
Print
     
Nyheder
Pontur Kjerrman og Hanne Varming i Greve Museum

Pontus Kjerrman og Hanne Varming udstiller sammen med 13 andre i udstillingen "Skulptur 2013 Extra" ...

Vinderne af Corner 2013 børnekonkurrencen fundet!

Dommerne i Corners børnekonkurrence, Sofie Riisgaard, Kirsten Maria Skovhøj og Lars Ravn, har været ...

Flere udstillinger med Corners kunstnere

Der er udstillinger i april og maj på Sjælland, i Jylland og i Bruxelles med Corners kunstnere.

Corner 2013 er lukket for i år

Kunstnersammenslutningen Corner takker alle sine gæster og købere på årets Corner udstilling. På gen...

Webredaktør og pressechef
Tine Vorting
Tlf.: 20 78 28 95
tine@maxkommunikation.dk
Her kan du betale med følgende kreditkort