Men sansningen udelukkede ikke, at landskabet kunne danne ramme om alskens fortællinger.  Om maleren Kaj Ejstrup,  sagde man, at han malede de stejleste bakker, de mest fyrige hingste og de yppigste kvinder  i Odsherred.

Og det er netop CORNERs   kerneland – Liv og sansning i de kraftfulde bakker mellem den udtørrede og inddæmmede Lammefjorden og  den lysglimtende Sejerøbugten, hvor  husmandsstederne ligger trykket ind for foden af bjergene, og hvor både huse og høje bliver helt levende og dyreagtige  i deres former.

Ejstrup og Bovin blæste op i bakkerne hin  januardag i 1930, fandt oppe på Åsen et faldefærdigt hus, de kunne flytte ind og bo gratis i. Herfra kunne de gå 50 meter til den ene side og have udsigten udover Kattegat for øje. Og de kunne gå 150 meter mod øst og motivet  lå lige for fødderne  med Fårevejle på kanten  af den store flade flade, som udgør den tidligere Lammefjord.

Og så kaldte de kammeraterne til sig: Ole Kielberg, Viggo Rørup, Ernst Syberg og Viktor Brockdorff og adskillige flere.  Det blev til flere årtiers muntre  –  og af og til melankolske  –  fælles  samvær og arbejde  hver for sig med maleriet og al dens forunderlige  væsen.

På Kunstmuseet i Asnæs forbereder vi endnu en 100 års udstiling med én af Odsherredsmalerne og også af CORNER malerne.  Victor Brockdorff kunne have fejret 100 års fødselsdag i oktober sidste år, og det fejrer vi på næste  lørdag med åbningen af en udstilling, der sætter fokus på kunstnerens unge år – fra 1929 og godt tyve år frem.

Vi følger kunstneren i læreårene, der bl.a. indbefattede et  tre måneders ophold sammen med Sven Havsteen-Mikkelsen hos den  aldrende Fritz Syberg i Kerteminde, og videre til  de 5 år som Odsing med bolig i Veddinge Bakker med hustru og to børn.

Og tilbage til København og derfra videre til nye kunstneriske udfordringer og afprøvninger i Paris efter krigen, hvor vi forlader   Brockdorff, hvor han efter forskellige svinkeærinder  er ved at tage den socialistiske realisme til sig.

En række af udstillingens værker udstilles for første gang – bl.a. et stort maleri af strandliv ved Sejerøbugten fra 1935. Hustruen Grethe har stået model til  de tre kvindefigurer og vennen Ernst Syberg slanger sig i sandet med stråhat. Det er en slags Den Store Badedag 60 år før filmen af samme navn –  et tidløst billede af foreningen af menneske og natur, men også et billede af en svunden tid og i et landskab, der  overhovedet ikke er til at kende i dag.

Men CORNER er jo ikke et museum oppe i Odsherred, selvom vi på Kunstmuseet havde megen glæde af udstillingen sidste år: TIL SØS MED CORNER, hvor en række kunstnere  med Jens Bohr som skipper, sejlede Isefjord og Roskilde Fjorde tyndt og malede og tegnede hvad de så.  CORNER er en levende udstillingsgruppe, der på forskellig vis har fornyet sig gennem årene, men stadigvæk har fokus på det naturalistiske og figurative udgangspunkt for kunsten.

CORNER  er heller ikke et reservat, hvor gruppens kunstnere færdes isoleret for sig selv, og kun kommer frem for offentligheden  én gang årligt,  i én af de sene vintermåneder. CORNERs kunstnere blander sig i kunstlivet og i livet i det hele taget, og mange af de CORNER kunstnere jeg kender, har jeg stødt på de forskelligste steder  og i de forskelligste sammenhænge.

Kjeld Heltoft mødte jeg første gang som bisidder ved en udstilling i 1981 med Sven Havsteen Mikkelsen, og et par år senere, hvor han fortalte om sine  sørg-muntre oplevelser som hundemaler hos en vis rejsekonge og hans unge hustru.

Hanne Sejrbo har altid været én af kunstnerne på Kunstmuseet i Holstebro, og også her mødte jeg i 1981 Jørgen Teik Hansen og Per Bågøe.

 Finn Heiberg og også Ole Sylvest møder jeg af og til i Nykøbing  oppe i  Odsherred, og Lars Ravn mødte jeg i for første gang i Vejle i 1983 og senere som én af tre kunstnere, der viste glaskunst  i Holstebro.

Pontus Kjerman traf jeg i  slufirserne på Kunstakademiets Billedhuggerskole og Morten Skovmand  fra Jysk Kunstakademi besøgte jeg i førstfirserne i Det gamle Mejeri i Stenvad på Djursland.

Hanne Varming mødte jeg gennem mange år ifm de årlige uddelinger fra Astrid Noacks Legatfond.  Berit Hjelhollt stiftede jeg for første gang bekendtskab med på det legendariske kulturcenter Tuskær ved Fjaltring  i  Vestjylland.

Elsa Nielsen har jeg mødt over en kop te i Bodil Kaalunds hyggelige have her i Lyngby.  Og Maja Lisa Engelhardt traf jeg første gang i 1982 i konditoriet i Det danske Hus i Paris.

Så CORNER kunstnere finder man hvor som helst i naturen og ude i det levede liv, vi kalder virkeligheden. Og her har det figurative og det naturalistiske   maleri sin store mission. Det skærper vores sanser og bringer former og  farver  på bevidsthed og erindring, på drømme, håb og frygt.

I Filmen Radio Days fra 1987 – om den lille Woody Allens opvækst i et jødisk middelklassehjem  under krigen og med radioen som stedse nærværende kulturbærer – hedder det slutreplikken noget lignende som:  ”Alle disse erindringer og indtryk som jeg fik i barndommen via radioen er stadig nærværende i min bevidsthed, om end de år for år  bliver svagere og svagere”. 

Men det gælder ikke for maleriets erindrings - og betydningskraft. For når det er allerbedst bliver begreber og tilstande synlige og virkelige, og behøver ikke at blive svagere år for år. Snarere tværtimod.

Og hermed vil jeg ønske jer en god CORNER udstilling , som de siger til 1. maj møderne i Fælledparken . Men her  på Sophienholm varer festen  længere,  og resulterer ikke i tømmermænd, men i  underfundige, glædelige og eftertænksomme  oplevelser.